Billede fra glasnegativer i Brandts Arkiv, Gentofte Bibliotek, hvor G. N. Brandt (1878 – 1945) er fotograferet bag Leda med svanen og med Ledas sensuelle rygmuskulatur vendt mod kameraet. Foto: G. N. Brandt 1920. Hækken bag ved Brandt er Thuja som flere steder på kirkegården og planterne mellem Brandt og skulpturen er Sølvlys (Cimicifuga racemosa) med forvredne blomsterstande. Brandts Have har adressen Ørnekulsvej 3.
Ørnekulsvej
Vejen har navn efter Ørnekulsegen der en gang stod i en mose i nærheden. Ørnekulsvej blev anlagt i 1919. Ejendommen nr. 34 blev fra 1920 til nr. 14. Dette kan ses ud fra matrikelnummeret. Ejendommen ejes af Konsul C. F. Hansen. I 1919 bor en lektor Otto Madsen der og i 1920-21 familien Lange. I mandtalslisten 1919 står billedhugger Kai Nielsen som ejer af ejendommen Ørnekulsvej 34, men det er streget over, og ovenover er skrevet C. F. Hansen. Kai Nielsen har formodentlig boet til leje i ejendommen.
Arkitekten Ivar Bentsen (1876 – 1943) tegnede i 1916 en villa med atelier til Kai Nielsen med adressen Ørnekulsvej 14/ Krathusvej 2 (den ligger jo på hjørnet) – Det antages, at Kai Nielsen var flyttet ind i 1918 da han huggede skulpturen Leda med svanen. Brandt må have tegnet haven dertil med en indkørsel fra Ørnekulsvej i muren, flankeret af to indgangstræer. Træerne er væk med indgangslågen er der endnu.
Kai Nielsen er født i Svendborg den 26. november 1882 og var søn af urmager Christian Nielsen og hans kone Anna Maria. Hans bror var arkitekten Viggo Berner Nielsen. Han kom i malerlærer i Svendborg og kom 1901 til København og blev optaget på Kunstakademiet hvor han afsluttede sin uddannelse i 1912. Kai Nielsen begyndte som maler, men blev snart grebet af billedhuggerkunsten. Det mest karakteristiske ved Nielsens skulptur er de mange afrundede former. Der er ingen skarpe linjer eller skarpe kontraster eller uharmoniske mellemrum. Han var optaget af begrebet rundskulptur, som er en skulptur som skal kunne ses fra alle sider. Især kan man beskrive hans værker som en hyldest til fokuseringen, hengivelsen til en ganske bestemt opgave eller handling. Figurerne er jordbundne, enkle og rolige. Der er ikke noget der stritter ud. Nogle er endda groteske statuetter, skamløse og blottet for skyld, men dog uden at virke vulgære. Tilsvarende sanselig er han i kvindefigurerne. Leda med svanen og ikke mindst Leda uden svanen, som i lighed med med Ymer-figuren i Faaborg klart vedstår kønnet. Når kroppens naturlige stilling åbner op for det, skjuler han ikke kroppens åbninger.
Leda med svanen må være hugget i atelieret på Ørnekulsvej 14 i 1918.
Motivet med Leda med svanen har, gennem hele kunsthistorien siden antikken, inspireret malere og billedhuggere. Emnet stammer fra den periode i den græske mytologi, hvor Zeus i skikkelse af en svane modtages af Leda som hendes elsker. Parret er skildret midt i kærlighedsakten, Ledas hånd over panden, understreger hendes henførthed. Skulpturen betragtes som et af Kai Nielsens mest vellykkede værker.
Kai Nielsen var også ven med billedhugger Gerhard Henning (1880-1967), som fik betydning for Hennings arbejde med skulpturer. De to studerede den moderne franske skulptur på Ny Carlsberg Glyptotek. Hennings omdrejningspunkt var den nøgne kvindefigur, og hans skulpturer er ikke ulig Kai Nielsens. Henning kom fra Sverige, men boede fra 1934 til sin død på Lundegaardsvej 19 i Hellerup. Han boede til leje i huset med en kontrakt der indeholdt hans kone Gerda, der døde forholdsvis ung. Senere giftede han sig med sin husbestyrerinde Frk. Lykke, der boede der efter Gerhard Hennings død i 1967. Anlægsgartner Aage M. Pedersen passede hans have, hvori der stod en skulptur med efter sigende hans kone Gerda som model.
I april 1950 skriver Aksel Andersen i et notat: ”Kai Nielsens skulptur i sandsten ”Leda med svanen” som siden 1931 har stået her i haven Ørnekulsvej 3 har følgende historie: Skulpturen er antageligt udført til Statens Museeum for Kunst, men blev inden afleveringen stærkt beskadiget idet den ene arm brækkede 3 steder og hovedet brækkede ved halsen. Kai Nielsen udførte udførte derefter et nyt eksemplar til museet og det beskadigede eksemplar blev repareret og opstillet i G N Brandts have. Kunstneren ønskede ikke skulpturen solgt eller opstillet offentligt da han ikke efter de fremkomne beskadigelser mente, at arbejdet var tilstrækkeligt godt til at regnes blandt hans frembringelser. Direktøren for Statens Museum Leo Swane har besigtiget skulpturen på stedet og fundet den vel anbragt og udtalte, at han fandt det ønskeligt at skulpturen forblev på stedet. Museet har ikke noget ønske om at erhverve skulpturen. Da Kai Nielsens arvingers ejendomsret til skulpturen er ubestridelig – mere tvivlsomt er det om de har ret til at flytte og bortsælge skulpturen under hensyn til kunstnerens ønske vedrørende dette særlige arbejde. Men da der ikke foreligger noget skriftligt i sagen, skal det herfra foreslås, at sagen forelægges Kunstudvalget til overvejelse, idet det må anses for ønskeligt at kommunen sikrer sig ret til skulpturen. Plan og billede vedlægges.”
I et referat fra komiteen for kunstnerisk udsmykning af Gentofte Kommune onsdag den 24. januar 1951 på Gentofte Rådhus, hvori stadsgartneren deltog, står på side 2:
Notat om Leda med svanen i Brandts Have
17. juli 2016G.N.Brandts Have Rediger
G.N.Brandt med den rygvendte Leda
G.N.Brandt med den rygvendte Leda
Billede fra glasnegativer i Brandts Arkiv, Gentofte Bibliotek, hvor G. N. Brandt (1878 – 1945) er fotograferet bag Leda med svanen og med Ledas sensuelle rygmuskulatur vendt mod kameraet. Foto: G. N. Brandt 1920. Hækken bag ved Brandt er Thuja som flere steder på kirkegården og planterne mellem Brandt og skulpturen er Sølvlys (Cimicifuga racemosa) med forvredne blomsterstande. Brandts Have har adressen Ørnekulsvej 3.
Ørnekulsvej
Vejen har navn efter Ørnekulsegen der en gang stod i en mose i nærheden. Ørnekulsvej blev anlagt i 1919. Ejendommen nr. 34 blev fra 1920 til nr. 14. Dette kan ses ud fra matrikelnummeret. Ejendommen ejes af Konsul C. F. Hansen. I 1919 bor en lektor Otto Madsen der og i 1920-21 familien Lange. I mandtalslisten 1919 står billedhugger Kai Nielsen som ejer af ejendommen Ørnekulsvej 34, men det er streget over, og ovenover er skrevet C. F. Hansen. Kai Nielsen har formodentlig boet til leje i ejendommen.
Arkitekten Ivar Bentsen (1876 – 1943) tegnede i 1916 en villa med atelier til Kai Nielsen med adressen Ørnekulsvej 14/ Krathusvej 2 (den ligger jo på hjørnet) – Det antages, at Kai Nielsen var flyttet ind i 1918 da han huggede skulpturen Leda med svanen. Brandt må have tegnet haven dertil med en indkørsel fra Ørnekulsvej i muren, flankeret af to indgangstræer. Træerne er væk med indgangslågen er der endnu.
Kai Nielsen er født i Svendborg den 26. november 1882 og var søn af urmager Christian Nielsen og hans kone Anna Maria. Hans bror var arkitekten Viggo Berner Nielsen. Han kom i malerlærer i Svendborg og kom 1901 til København og blev optaget på Kunstakademiet hvor han afsluttede sin uddannelse i 1912. Kai Nielsen begyndte som maler, men blev snart grebet af billedhuggerkunsten. Det mest karakteristiske ved Nielsens skulptur er de mange afrundede former. Der er ingen skarpe linjer eller skarpe kontraster eller uharmoniske mellemrum. Han var optaget af begrebet rundskulptur, som er en skulptur som skal kunne ses fra alle sider. Især kan man beskrive hans værker som en hyldest til fokuseringen, hengivelsen til en ganske bestemt opgave eller handling. Figurerne er jordbundne, enkle og rolige. Der er ikke noget der stritter ud. Nogle er endda groteske statuetter, skamløse og blottet for skyld, men dog uden at virke vulgære. Tilsvarende sanselig er han i kvindefigurerne. Leda med svanen og ikke mindst Leda uden svanen, som i lighed med med Ymer-figuren i Faaborg klart vedstår kønnet. Når kroppens naturlige stilling åbner op for det, skjuler han ikke kroppens åbninger.
Leda med svanen må være hugget i atelieret på Ørnekulsvej 14 i 1918.
Motivet med Leda med svanen har, gennem hele kunsthistorien siden antikken, inspireret malere og billedhuggere. Emnet stammer fra den periode i den græske mytologi, hvor Zeus i skikkelse af en svane modtages af Leda som hendes elsker. Parret er skildret midt i kærlighedsakten, Ledas hånd over panden, understreger hendes henførthed. Skulpturen betragtes som et af Kai Nielsens mest vellykkede værker.
Kai Nielsen var også ven med billedhugger Gerhard Henning (1880-1967), som fik betydning for Hennings arbejde med skulpturer. De to studerede den moderne franske skulptur på Ny Carlsberg Glyptotek. Hennings omdrejningspunkt var den nøgne kvindefigur, og hans skulpturer er ikke ulig Kai Nielsens. Henning kom fra Sverige, men boede fra 1934 til sin død på Lundegaardsvej 19 i Hellerup. Han boede til leje i huset med en kontrakt der indeholdt hans kone Gerda, der døde forholdsvis ung. Senere giftede han sig med sin husbestyrerinde Frk. Lykke, der boede der efter Gerhard Hennings død i 1967. Anlægsgartner Aage M. Pedersen passede hans have, hvori der stod en skulptur med efter sigende hans kone Gerda som model.
I april 1950 skriver Aksel Andersen i et notat: ”Kai Nielsens skulptur i sandsten ”Leda med svanen” som siden 1931 har stået her i haven Ørnekulsvej 3 har følgende historie: Skulpturen er antageligt udført til Statens Museeum for Kunst, men blev inden afleveringen stærkt beskadiget idet den ene arm brækkede 3 steder og hovedet brækkede ved halsen. Kai Nielsen udførte udførte derefter et nyt eksemplar til museet og det beskadigede eksemplar blev repareret og opstillet i G N Brandts have. Kunstneren ønskede ikke skulpturen solgt eller opstillet offentligt da han ikke efter de fremkomne beskadigelser mente, at arbejdet var tilstrækkeligt godt til at regnes blandt hans frembringelser. Direktøren for Statens Museum Leo Swane har besigtiget skulpturen på stedet og fundet den vel anbragt og udtalte, at han fandt det ønskeligt at skulpturen forblev på stedet. Museet har ikke noget ønske om at erhverve skulpturen. Da Kai Nielsens arvingers ejendomsret til skulpturen er ubestridelig – mere tvivlsomt er det om de har ret til at flytte og bortsælge skulpturen under hensyn til kunstnerens ønske vedrørende dette særlige arbejde. Men da der ikke foreligger noget skriftligt i sagen, skal det herfra foreslås, at sagen forelægges Kunstudvalget til overvejelse, idet det må anses for ønskeligt at kommunen sikrer sig ret til skulpturen. Plan og billede vedlægges.”
I et referat fra komiteen for kunstnerisk udsmykning af Gentofte Kommune onsdag den 24. januar 1951 på Gentofte Rådhus, hvori stadsgartneren deltog, står på side 2:
”Overretssagfører Erhard Flensborg forespørgsel i skrivelse af 11. 4. 50 for billedhuggeren Kai Nielsens arvinger, om Gentofte Kommune er interesseret i at købe Kai Nielsens ”Leda med Svanen”, som står i haven til kommunens ejendom Ørnekulsvej nr. 3 (TF 1614-50).
Stadsgartneren bemyndigedes til underhånden at forhandle med overretssagføreren om sagen. – I øvrigt vedtoges det ved lejlighed at besigtige statuen på stedet.”
De nærmere omstændigheder om aftalen og flytningen af den beskadigede skulptur (1919 eller 1931) foreligger der ikke noget om, men Brandt havde formodentlig fremstillet en haveplan til haven hvori Kai Nielsen boede.
Overretssagfører forlanger formodentlig 4000 kr. for skulpturen, men Aksel Andersen skriver på omslaget til sagen, at han vil forsøge at reducere prisen til 2000-3000 kr.
Aksel Andersen hævder, at skulpturen er opstillet i 1931 – 1932
Originalskulpturen blev (også) restaureret i 1968 og genopstillet i forhaven 1969 (se plan). Skulpturen er hugget i en lys gullig sandsten.
Leda med svanen er således et bestillingsarbejde udført på atelieet på Ørnekulsvej 14, hvor det også antages at den oprindelige skulptur er repareret. Billedet hvor Brandt står ved Thujahækken foran skulpturen angives at være fra 1920. Den er anbragt på 4 fortovsfliser som de øvrige fliser i grøftehaven.
Kai Nielsen boede ved sin død den 2. november 1924 på Frederiksberg.
Arkitekt Jesper Sandfeld har ingen tvivl om, at der var nære kontakter mellem Kai Nielsen, Ivar Bentsen, Thorvald Bindesbøll (1846 – 1908) og G N Brandt (1878 – 1945). De var alle 4 kulturbærende personer i deres tid. Kai Nielsen udformede bla. Blågårds Plads sammen med Ivar Bentsen. Ivar Bentsen var en af foregangsmændene i ”Bedre Byggeskik” bl.a. med Bakkehusene – rækkehusbebyggelse.
Skulpturen er ifølge det støbte skilt erhvervet af Gentofte Kommune i 1945, hvilket kunne hænge sammen med G. N. Brandts død den 30. april 1945. Aksel Andersen har på denne måde ønsket at knytte skulpturen til Brandts værk. Brandts solgte hans ejendom til Gentofte Kommune i 1936. En testamentation af haven til kommunen, som ejede arealet i forvejen, kunne danne grundlag for Peter Olesens udsagn i bogen København i haver og parker, 1993. Tanken blev støttet af Aksel Andersen der så meget op til Brandt.
I 1973 arbejdede arkitekt Jesper Sandfeld hos arkitekt Mogens Black Petersen, som havde sin bolig og tegnestue på adressen på Ørnekulsvej 14. ”Her sad vi i Kai Nielsens gamle atelier og arbejdede med bl.a. et stort projekt til ”Radiometer” på Frederikssundsvej i København. Vi havde frokoststue på ”balkonen” (som MBP havde etableret) og en stor gipskopi af den berømte buste forestillende Thorvald Bindesbøll med ”tyrenakken”, skuede ned over os når vi arbejdede”.
Den 8. september 1951 skriver Gentofte Kommune ved borgmester Aage E. Jørgensen til overretssagfører E. Flensborg, at man accepterer tilbudet om at købe skulpturen ”Leda med svanen” for 3000,- kr.
Kunstbibliotekar Else Cajus Pedersen oplyste i en mail til Lene Ørduk Hoffmann den 26. juni 2009, at skulpturen restaureredes i 1968 på billedhuggerskolen under ledelse af billedhugger Åge Petersen og genopstilledes i Brandts Have i græsset i forhaven i 1969, efter huset var revet ned i 1967. Her stod skulpturen i et præcist rum omgivet af takshæk, avnbøghæk og thujahæk i et præcist rum. Forsiden vendte ud mod beskueren, hvilket blev påtalt overfor tidligere stadsgartner Kai Fürst af professor Jørn Palle Schmidt. En 20 cm høj granitsokkel understøttede skulpturen og et støbt skilt blev anbragt på forsiden af soklen med påskriften: ”SKULPTUREN LEDA MED SVANEN ER UDFØRT I SANDSTEN AF BILLEDHUGGER KAI NIELSEN I 1918. DEN ER ERHVERVET AF GENTOFTE KOMMUNE I 1945 OG OPSTILLET I 1969”. Skulpturen led overlast i 1968, hvilket kunne hænge sammen med at haven, efter huset blev revet ned, blev udlagt til offentligt tilgængeligt parkområde.
Skulpturen har været overdækket med en trækasse ifølge det oplyste mindst fra 1990 (senere dateret til 1950). Kassen er fabrikeret på et af kommunens værksteder. Kassen bliver opsat inden frosten sidst i oktober og fjernes ved frostfrihed sidst i marts.
Den stedlige gartner oplyste ved besigtigelsen i 2014, at der i 2009 blev udført reparationer af overarmen efter hærværk.” I 2008 og 2009 mangler venstre overarm på Leda. 13. november er en repareret skulptur opstillet i grøftehaven. Mogens Ellekvist fra Brandts Haves Venner udarbejdede tegning over hvordan de 4 fortovsfliser skulle placeres efter genopretningsplanen som efter revidering godkendtes den 2. februar 2010. Fliselægningen (fortovsfliser) og genopstilling af Leda med svanen uden granitsokkel blev udført af gartnere under ledelse af Helle Bøgh Hansen, Ordrup Kirkegård.
Der har gennem tiden været brud 7 steder på skulpturens øverste del (hals, venstre skulder, venstre overarm, venstre albueled, venstre håndled, højre hånds langfinger og næsen). Der er givetvis jernarmering i armene, hvorfor der ikke må trænge vand ind til armeringen. Dette kan medføre korrosionsskader.
Der er grønalger på skulpturen og især sydsiden er konstateret fugtig
Leda med svanen i Brandts Have
Brandt anlagde sin egen have omkring tjenesteboligen, opført af hans far Peter Christoffer Brandt i 1895. Haven er anlagt med den struktur som den ses i dag siden 1914. Efter den mislykkede transport i 1918 blev skulpturen repareret på Ørnekulsvej 14 og derefter anbragt i Brandts private have. Hvorledes Brandt overtaler Kai Nielsen til at overlade ham den mindre værdifulde skulptur på grund af skaden vides ikke. Leda med svanen fotograferer Brandt hende fra fotostativ på fliserne med selvudløser.
Skulpturen har været placeret to steder i Brandts Have. Oprindeligt blev den placeret i grøftehaven forenden af en akse i form af en lang gangsti gennem 3 rum fra huset til et point de vue i skovhaven. Den lange gang danner en akse på ca. 30 m. Aksen begynder ud for et vindue i husets nordvestlige del og går ubemærket over en terrasse i baghaven gennem en port til opholdshaven og 2 trin ned ad et terrænspring der optages af en kampestensmur til den præcise flisebelægning i grøftehaven. Flisebelægningen består af fortovsfliser (60 x 80 cm) der er anbragt præcist i forlængelse af hinanden. For enden af flisebelægningen er dannet en udvidelse af endnu 4 fortovsfliser hvorpå skulpturen står i midten af de fire fortovsfliser. Fortovsfliser er i overensstemmelse med et af Brandts principper om billige materialer til anlæg af haver. Fortovsfliser har gennem tiden ligget ubrugt hen på kommunens materielpladser og Brandt har foranlediget dem anbragt i egen have derfra.
Når skulpturen var vendt bort fra en betragter på stien kunne det hænge sammen med tiden (1930), hvor datidens patriarkalske blufærdighed (eller Brandts kone Gerda Brandt) krævede at bryster og akten ikke blev vist direkte.
På grund af den lille plads med de 4 fortovsfliser (120 x 180 cm) kan skulpturen betragtes fra alle sider. Man må dog ikke betræde bedet med Sølvlys. Der findes et ganske fin synsvinkel til den afrundede rundskulptur fra den sydlige flisegang, men især fra bænken i grøftehavens sydøstlige hjørne.
Da huset blev revet ned i 1967 på grund af ælde og ringe vedligeholdelse, har haven sikkert igen lidt af manglende opmærksomhed og gartnerisk vedligeholdelse og den daværende stadsgartner sammen med kirkegårdsinspektøren flyttede skulpturen til forhaven i 1969. Efter huset var revet ned skabtes et hækrum hvor huset oprindeligt var, som faldt fint ind i Brandts idé om rumopdeling af haven. Samtidig med at skulpturen blev flyttet fra grøftehaven, fjernede man også de 4 fortovsfliser hvor skulpturen oprindeligt stod. Det nye rums vægge bestod af takshække, avnbøghække, thujahække og granrafte-hegn. Skulpturen blev ikke placeret på græsset men på en 15 cm høj granitsokkel med en inskriptionsplade, der blev gemt på materielpladsen af betænksomme gartnere og genfundet i 2014.
Skulpturen er erhvervet af Gentofte Kommune i (1945) 1951 for 3000,- kr. Kunstneren Kai Nielsen ville ikke være ved det tilskadekomne kunstværk, idet han ikke anså den for at være god nok.
Pladen forsøges nu påsat fortovsfliserne i grøftehaven ved skulpturen med fortælleværdi om skulpturens placering i haven. I tidsrummet fra 1969 til 2010 (41 år) er skulpturen mange gange fotograferet af kunstelskere og den rigtige placering er angivet som: Brandts have.
På grund af det rigelige frirum omkring skulpturen (5 m til hække) ved placering i baghaven, har den måske været særlig udsat for unge stærke hærværksmænd, der forstår at svinge tunge genstande. Der skal frirum til at svinge tunge ting mod skulpturen for at skade den. Der kendes ikke til hærværk med placering i grøftehaven.
Skulpturen har været afbildet i mange tidsskrifter om skulpturer og haver gennem tiden.
Trækassen med fast tag eksisterer i 1950 og anføres opsat 1. november til 1. marts alt efter vejrliget.
Ressummé
Skabelse 1918 af Kai Nielsen, Ørnekulsvej 14
1918 – 1920 mislykket flytning, restaurering. Originalen anbringes i Brandts Have.
1920 fotograferet i grøftehaven med ryggen til beskueren og med Brandt som baggrund
1931-32 Skulpturen er angivet anbragt i Brandts Have
1968 skade på skulpturen i grøftehaven
1969 flyttet til baghaven
2008 skade på skulpturen
2009 skade på skulpturen repareres
2010 flyttet fra baghaven til grøftehaven, hvor den oprindeligt var placeret efter tegning af Mogens Ellekvist
2014 revnedannelser i sandstenen konstateret
2016 Nationalmuseet reparerer skulpturen for 65.000 kr
Kilder og autorer:
Wikipedia
Landskabsarkitekt Lene Ørduk Hoffmann
Tidligere stadsgartner Johannes Haugstrup
Kunstbibliotikar Else Cajus Pedersen
Kunstkonsulent Charlotte B. Sprogø Petersen
Landskabsarkitekt Ane Lunde (Foto af aksen fra det tidligere hus til Leda)
Lokalhistorisk Arkiv, Brandts Arkiv, Arkivleder cand. mag. Mette Henriksen
Driftsleder Helle Bøgh Hansen
Kirkegårdsleder Per Kristensen
Arkitekt Jesper Sandfeld
Gentofte Rådhus – Mariebjerg Kirkegård
Brandts Haves Venner